Videnskab.dk - Automatisk oplæsning cover art

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

By: Videnskab.dk
Listen for free

About this listen

 Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk Hygiene & Healthy Living Politics & Government Science
Episodes
  • Hvad sker der her? Sjældent sort isbjerg opdaget ved Canada

    Hvad sker der her? Sjældent sort isbjerg opdaget ved Canada
    Jun 16 2025
    Blandt store isblokke i Labradorhavet mellem Canada og Grønland flyder noget usædvanligt, som en vaks fisker når at fotografere, mens han sejler forbi.
    Nemlig et stort isbjerg, der er sort som sod.
    Det skriver ScienceAlert.
    Det skete i midten af maj, da den færøske fisker Hallur Antoniussen var om bord på en fisketrawler, og synet af isbjerget gjorde ham målløs. Han havde før hørt om isbjerge, der var rullet ind på stranden og havde opsamlet sten.
    "Men det her er helt anderledes. Det er ikke kun, at det er helt sort. Det er nærmest… formet som en diamant," fortæller fiskeren til CBC Radio.
    Vi forestiller os som regel isbjerge som helt hvide isklumper, der flyder i havet. Men i virkeligheden kan isbjerge være andre farver, når isen blandes med andre materialer.
    For eksempel findes der grønne isbjerge, fordi de indeholder jernoxider. Og som fiskeren rigtignok fortæller, kan isbjerge også have et sort eller gråligt skær, når jord eller andet materiale bliver blandet med isen.
    Lev Tarasov, der er glaciolog ved Memorial University i Canada, har ifølge CBC flere mulige forklaringer:
    1. Det mystiske isbjerg hørte engang til en større gletsjer, men brækkede af og faldt ned i havet.
    2. Isen blev blandet med sod fra et stort vulkanudbrud.
    3. Rester fra et meteornedslag har farvet isbjerget mørkt.
    Ingen af disse forklaringer er sikre. Men næste gang, der flyder et sort isbjerg på havet, skal forskerne nok undersøge det yderligere.
    Show More Show Less
    2 mins
  • De forkerte solbriller kan være værre for øjnene end slet ikke at bruge solbriller

    De forkerte solbriller kan være værre for øjnene end slet ikke at bruge solbriller
    Jun 16 2025
    For meget UV-stråling i øjnene kan føre til flere forskellige øjensygdomme. Grå stær er den mest almindelige.
    Solbriller beskytter mod UV-stråling, men det er ikke ligegyldigt, hvilke solbriller du bruger. Det viser et studie offentliggjort i Nature-tidsskriftet Scientific Reports.
    I studiet har forskerne ikke undersøgt effekten på mennesker, men brugt både teoretiske modeller og eksperimentelle målinger, til at beregne hvor meget UV-stråling øjet udsættes for under forskellige forhold - både med og uden solbriller.
    I begge tilfælde har de taget højde for, hvordan pupilstørrelse og synsfelt bliver påvirket af lysforholdene.
    Flere end 200 forskellige solbriller af varierende kvalitet var med i forsøgene.
    Forskerne peger på, at det længe har været en udbredt opfattelse, at solbriller uden tilstrækkelig UV-beskyttelse kan være farlige, fordi de får pupillen til at udvide sig.
    Det betyder, at mere UV-stråling kan trænge ind i øjet.
    Indtil nu har der dog ikke været forskning, som har dokumenteret det godt nok.
    Det nye studie viser, at udvidelse af pupillerne spiller en mindre rolle i, hvor meget UV-stråling der slipper ind.
    Det er i stedet synsfeltet, der har betydning.
    Uden solbriller kniber man automatisk øjnene sammen i stærkt sollys, og på den måde begrænser man, hvor meget stråling der når ind til øjet.
    Med solbriller kniber man ikke øjnene sammen, og dermed bliver synsfeltet udvidet.
    Så kan mere stråling nå ind i øjet, hvis solbrillerne ikke filtrerer UV-strålerne godt nok.
    Solbriller med mindre end 86 procent UV-beskyttelse kan i nogle tilfælde medføre, at øjet udsættes for mere UV-stråling, end hvis man slet ikke bruger solbriller, lyder det fra forskerne.
    Derfor anbefaler de, at solbriller bør have UV400-beskyttelse, og de advarer mod at bruge solbriller uden denne maksimale beskyttelse.
    Inga Britt Kjellevold Haugen er forskningschef ved Norges Blindeforbund.
    Hun mener, at forskningen er værdifuld, fordi den sætter fokus på en sundhedsrisiko, som mange ikke tænker over.
    Inga Britt Kjellevold Haugen påpeger samtidig en begrænsning ved studiet, nemlig at der ikke har været patienter med i studiet.
    "Modelbaserede studier fanger i lidt mindre grad kompleksiteten i menneskets fysiologi og adfærd, såsom variationer i pupilreaktion, øjen- og hovedbevægelser, hud- og øjenfarve, brug af solbriller og brugsadfærd."
    "Vi skal derfor være varsomme med at drage for firkantede konklusioner på baggrund af dette ene studie," siger hun.
    Alligevel mener Inga Britt Kjellevold Haugen, at studiet er et værdifuldt bidrag til forskningsfeltet.
    Det giver også optikere og andet øjensundhedspersonale et bedre grundlag for at vejlede forbrugerne.
    "Mange forbrugere kender desværre ikke de internationale standarder for UV-beskyttelse."
    "Vi ser også, at mange køber solbriller uden at vide eller tjekke, om de faktisk filtrerer skadelig stråling," siger hun.
    På solbrillerne står der ofte kun et CE-mærke.
    Det betyder, at solbrillen opfylder EU's minimumskrav for UV-beskyttelse, så de blokerer UV-stråler op til mindst 380 nanometer.
    Ifølge studiet er det dog ikke helt nok. Forskerne anbefaler i stedet UV-beskyttelse op til 400 nanometer.
    "Ser du mærket UV400, er det nemt at tage stilling. Så er du altid garanteret maksimal UV-beskyttelse, siger Tor Paaske Utheim.
    Han understreger, at solbriller med kun CE-mærke godt kan have UV-beskyttelse over 380 nanometer, men det er ikke garanteret.
    Tor Paaske Utheim anbefaler at købe solbriller hos uddannede forhandlere.
    "Ingen optikere sælger solbriller, uden at EU's krav for solbeskyttelse er opfyldt."
    "Er du i tvivl om, hvor stor en del af spektret dine CE-mærkede briller blokerer, så spørg din optiker. De har stor faglig viden, og mange har også udstyr, der kan måle, hvor meget UV-stråling dine briller faktisk blokerer," understreger Tor Paaske Utheim
    Det er ikke prisen på brillerne, men deres egenskaber, der er vigtige, understreger han.
    "UV-beskyttelsen i billige CE-/UV400-mærkede briller er lige så god som i ...
    Show More Show Less
    5 mins
  • Danske forskere slår rekord: Finder den tidligste galakse nogensinde observeret

    Danske forskere slår rekord: Finder den tidligste galakse nogensinde observeret
    Jun 16 2025
    Blot 280 millioner år efter Big Bang. Så gammel er galaksen MoM-z14, som forskere netop har fundet ved brug af James Webb-teleskopet.
    James Webb ser med andre ord galaksen, som den så ud, da universet kun var 280 millioner år gammelt.
    Galaksen er den fjerneste, der nogensinde er blevet opdaget. Dermed slår James Webb sin egen rekord. Rumteleskopet har nemlig igen og igen gennem de seneste år slået sin egen rekord i at opdage de fjerneste - og dermed tidligste - galakser.
    Denne gang har teleskopet altså registreret lys fra en galakse bare 280 millioner år efter Big Bang, hvilket bryder den tidligere rekord med omkring 20 millioner år.
    Her er James Webb-teleskopets observationer af galaksen MoM-z14:
    "Det er jo altid sjovt at slå rekorder," siger Gabriel Brammer, lektor ved Cosmic Dawn Center, Niels Bohr Institutet, der er medforfatter på et såkaldt preprint-studie om den nye galakse sammen med et hold af internationale forskere, herunder flere fra Danmark.
    "For os forskere er det mest interessante ikke, at vi har kigget 20 millioner år længere tilbage i tiden, men nærmere, at vi nu er kommet 20 millioner år tættere på Big Bang," tilføjer han.
    Et lille tidsrum i astronomisk henseende betyder meget mere i så ung en alder, forklarer han. Tænk bare på forskellen på en baby på ni måneder og en på ét år. Modsat en ældre person på 71 år eller 71,3 år.
    "Men det mest spændende er dog, at vi nu har to galakser ude ved denne 'astronomiske ydergrænse' - ikke én. Nu kan vi altså snart begynde at sige noget statistisk om, hvor almindelige eller sjældne de her galakser er," siger Gabriel Brammer.
    Ifølge Frank Grundahl, lektor ved Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet, er det "megafedt", at James Webb-teleskopet kan finde frem til de fjerneste objekter i universet.
    "Det er utroligt fascinerende at se noget af det første stjernelys i universet," siger han.
    "Det er jo den tidligste galakse nogensinde kendt. Og man kan sige, at der er forbindelse til vores egen galakse, forstået på den måde, at de ældste stjerner, vi observerer i vores galakse, formodentlig er lige så gamle som det stjernelys, man ser fra den galakse."
    Studiet viser, at der altid er noget nyt at finde ud af, når det handler om universet.
    Især i takt med, at der kommer nye redskaber som blandt andet teleskoper til. Og lige nu er det James Webb-teleskopet - menneskehedens mest kraftfulde infrarøde rumteleskop i historien - der gør os endnu klogere på universet.
    "Fra James Webbs allerførste dage havde universet altså en kæmpe overraskelse i baghånden til os," siger Peter Laursen.
    Han er indehaver af titlen ph.d., astrofysiker og videnskabsformidler ved Cosmic Dawn Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet og DTU Space. Og så er han kollega til Gabriel Brammer og andre forskere, der er medforfattere på studiet.
    I starten herskede en del forvirring, og det gør der sådan set stadig, forklarer han.
    "Men vi tror nu, at vi har nogenlunde styr på den grundlæggende kosmologi," siger Peter Laursen.
    "Altså, hvordan universet er bygget op, struktureret og udviklet gennem årene, og at løsningen i stedet skal findes i astrofysiske processer som galaksernes evne til at danne stjerner, stjernernes evne til at lyse, og dannelsen af supertunge sorte huller, som på trods af deres navn faktisk også kan lyse kraftigt op."
    Og måske er det ikke sidste gang, at forskere finder fjerne galakser, spår Frank Grundahl.
    "Nej, det skal ikke undre mig," siger han.
    "Men det er begrænset, hvor meget tidligere vi kan skubbe til det. Universet er ikke langt nok til at danne stjerner."
    Her kan du se de fire fjerneste galakser, vi kender:
    Et andet spændende resultat er, at galaksen, der netop er fundet, allerede har dannet tidligere generationer af stjerner. Det betyder, at tunge grundstoffer som nitrogen, kulstof og oxygen er til stede, foruden de oprindelige tegn på brint og helium, der var til stede i de første stjerner.
    "Universet blev født med kun de letteste grundstoffer; brint og h...
    Show More Show Less
    5 mins
No reviews yet