Videnskab.dk - Automatisk oplæsning cover art

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

By: Videnskab.dk
Listen for free

About this listen

 Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk Hygiene & Healthy Living Politics & Government Science
Episodes
  • Nyt studie af bonoboernes komplekse sprog er lidt af en øjenåbner

    Nyt studie af bonoboernes komplekse sprog er lidt af en øjenåbner
    Jun 3 2025
    Gennem en kombination af ord, så de danner sætninger, kan mennesker ubesværet tale om et utal af emner - fra neurovidenskab til lyserøde elefanter.
    Det skyldes noget, som kaldes 'kompositionalitet'.
    Kompositionalitet er evnen til at kombinere meningsfulde enkeltdele til en større sammenhæng eller helhed, hvis betydning afhænger af både de forskellige dele og måden, som delene er kombineret på.
    I menneskesprog findes kompositionalitet i to former:
    Den simple (eller banale) version, hvor hvert element bidrager med sin egen uafhængige betydning, og hvor helheden kan forstås som summen af delene. For eksempel betyder 'blond danser' en person, der både er blond og danser. Hvis denne person også er læge, kan vi udlede, at personen er en 'blond læge, der danser'.
    I den komplekse (eller ikke-banale) version har ordene i en kombination ikke en særskilt betydning, men ændrer i stedet betydningen af de andre ord. For eksempel betyder 'dårlig danser' ikke, at en person er 'dårlig og danser' - eller hvis personen også er læge, kan vi ikke nødvendigvis udlede, at personen er en 'dårlig læge'. I dette tilfælde hænger 'dårlig' nemlig kun sammen med 'danser'.
    I mange år har forskere troet, at kun mennesker bruger kompositionalitet i stor stil.
    Dyrenes kommunikation blev anset som en tilfældig blanding af lyde og kald med kun få eksempler på reel struktur.
    Men vores nylige studie, som netop er offentliggjort i tidsskriftet Science, fortæller en anden historie.
    Vores omfattende forskning i bonoboernes orale kommunikation fandt sted i deres naturlige habitat - Kokolopori-reservatet i Den Demokratiske Republik Congo.
    Vi fandt, at bonoboerne, som sammen med chimpanserne er vores nærmeste nulevende slægtninge, i høj grad bruger kompositionalitet i deres kommunikation - helt ligesom i menneskesprog.
    For at undersøge kompositionalitet hos dyr skal man først have en solid forståelse af, hvad deres enkelte kald - og kombinationer af kald - faktisk betyder.
    Det har i mange år været en udfordring, fordi det er svært at komme helt ind i hovedet på dyr og afkode deres lyde med sikkerhed.
    Derfor udviklede vi en ny metode, der gør det muligt pålideligt at afkode betydningen af bonoboernes vokaliseringer.
    På denne måde kunne vi kortlægge betydningen af både deres enkelte kald og de forskellige måder, de sætter dem sammen på.
    Vi arbejdede ud fra en teori om, at et bonobo-kald kan betyde flere forskellige ting.
    Det kan være en slags ordre ('Flygt!'), en melding om noget, der skal ske ('Jeg skal videre'), en følelse ('Jeg er bange'), eller det kan referere til noget i omgivelserne ('Fjende/rovdyr! Fare på færde!').
    For at kunne forstå betydningen af hver vokalisering pålideligt og uden en menneskelig misvisende fremstilling beskrev vi detaljeret den kontekst, som hvert kald blev afgivet i.
    Vi brugte flere end 300 forskellige kontekstuelle parametre.
    For eksempel registrerede vi, om der var eksterne faktorer til stede (såsom en anden bonobo- eller abeflok i nærheden), og vi noterede os adfærden hos den bonobo, der kaldte - om den for eksempel spiste, bevægede sig, hvilede sig og så videre.
    Vi registrede også, hvad afsenderen og tilhørerne gjorde, i de to minutter efter at et kald blev afgivet - hvad de begyndte at gøre, fortsatte med, eller holdt op med at gøre.
    Vi benyttede en meget detaljeret beskrivelse af konteksten til at tildele betydning til hvert kald. Betydningen blev de kontekstuelle faktorer, der gentagne gange var associeret med netop dette kald.
    Hvis en bonobo konsekvent begynder at bevæge sig videre efter et bestemt kald, er det sandsynligt, at kaldet betyder: "Jeg skal videre nu".
    Med denne tilgang udarbejdede vi en komplet liste over bonobo-kald og deres betydning - en slags 'bonobo-ordbog'.
    Det er et vigtigt skridt i forståelsen af dyrekommunikation, da det er første gang, forskere systematisk har kortlagt betydningen af alle kald hos et dyr.
    En bonobo fløjter i skoven for at koordinere gruppens bevægelser over et større område.
    I anden del af ...
    Show More Show Less
    8 mins
  • Arkæologer finder verdens ældste kendte fingeraftryk: Var 'gerningsmanden' oldgammel kunstner?

    Arkæologer finder verdens ældste kendte fingeraftryk: Var 'gerningsmanden' oldgammel kunstner?
    Jun 3 2025
    For omkring 43.000 år siden, hvor verdens klima var ekstremt koldt og kun de stærkeste overlevede, satte en person et helt særligt fingeraftryk. I bogstavelig forstand.
    På en aflang, kartoffelformet sten blev fingeren indprentet med rødt okker-pigment. Og nu er mærket blevet fundet i det centrale Spanien og kåret til verdens ældste kendte fingeraftryk.
    Det skriver Live Science.
    De spanske arkæologer og kriminalteknikere bag fundet konkluderer i et nyt studie, at fingeraftrykket med al sandsynlighed har tilhørt en voksen neandertaler-mand, og at det altså er sat for omkring 43.000 år siden.
    Neanderthalerne er vores seneste menneskelige slægtninge, og de levede på Jorden i flere hundredetusinde år, inden de uddøde for mellem 30.000 og 40.000 år siden.
    Udover, at fundet er det ældste fingeraftryk nogensinde opdaget, river det også op i en gammel debat omkring neanderthalernes formåen.
    For ifølge forskerne bag det nye studie er fingeraftrykket sat på en måde, så det skal ligne en næse på en aflang sten.
    Det går imod flere teorier om, at neanderthalerne ikke var i stand til at forstå og lave kunstneriske symboler.
    "Det her fund repræsenterer det mest komplette og ældste bevis for et menneskeligt fingeraftryk i verden, der helt sikkert hører til neanderthalere. Det understreger den intentionelle brug af pigmenter til symbolske formål," lyder det fra Spaniens Nationale Forskningsråd i en pressemeddelelse.
    Det er dog ikke alle forskere, der er enige i, at placeringen af fingeraftrykket midt på den 15 centimeter lange sten, der også har to øjne-lignende buler i toppen, skal ligne en næse.
    Nogle mener, at det i stedet ligner en navle, og andre udtrykker, at det er umuligt at vide med sikkerhed, om fingeraftrykket skal ligne noget andet end det, det er.
    Hvis det er sandt, at aftrykket har en symbolsk betydning, vil det også være et af de tidligste symbolske objekter fundet i Europa nogensinde.
    Show More Show Less
    2 mins
  • Bizart syn: Snegl lægger æg med kønsåbning i nakken

    Bizart syn: Snegl lægger æg med kønsåbning i nakken
    Jun 3 2025
    Powelliphanta augusta eller Mount Augustus-snelgen er en særlig snegl.
    Det er en af verdens største snegle. Den kan blive mellem 25 og 30 år gammel. Den er kødæder. Og så har den en helt speciel måde at formere sig på:
    Den lægger nemlig sine æg, der i øvrigt tager et helt år om at udklækkes, gennem en kønsåbning i nakken.
    Det kan ses i en video, som den newzealandske naturstyrelse har delt. Ifølge naturstyrelsen er det første gang, at seancen er fanget på video:
    Lisa Flanagan fra den newzealandske naturstyrelse står bag videoen. Hun har observeret sneglen i over 12 år. Alligevel er det første gang, at hun selv ser den lægge æg:
    "Det er bemærkelsesværdigt, at i al den tid, vi har brugt på at passe sneglene, er det første gang, vi har set en lægge et æg," siger hun i en pressemeddelelse.
    "Vi så det, da vi vejede sneglen. Vi vendte den om for at blive vejet og så, at ægget lige var begyndt at komme ud af sneglen."
    Men her stopper festen ikke. Sneglen er en lækkerbisken for rovdyr. Derfor beskytter den sig selv med en hård skal af et sneglehus, der dog besværliggør parring med andre snegle.
    "Powelliphanta (augusta, red.) har løst det ved at have en åbning - en genital pore - på højre side af kroppen lige under hovedet, så sneglen kun behøver at kigge ud af sit hus for at parre sig," forklarer forskningsmedarbejder Kath Walker i pressemeddelelsen.
    "Den strækker sin penis ud af denne pore og ind i sin partners pore, og dens partner gør det samme, samtidig med at de udveksler sæd, som de kan opbevare, indtil de hver især befrugter den sæd, de har modtaget, for at skabe æg," fortæller hun.
    Sneglen er hermafrodit (som alle andre snegle i øvrigt), og den kan til nød også befrugte sig selv, forklarer Kath Walker.
    Mount Augustus-sneglen har været truet. Men arten er blevet genoprettet i fangenskab siden 2006, hvor mineaktiviteter havde ødelagt dens levesteder. Den findes kun i New Zealand.
    Show More Show Less
    2 mins
No reviews yet