#dkpol cover art

#dkpol

#dkpol

By: Altinget.dk
Listen for free

About this listen

Altingets politiske redaktør sætter kaffen over og sammen med en ugentlig gæst sender han lytteren på weekend med de vigtigste pointer fra ugen i #dkpol.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Altinget.dk
Politics & Government
Episodes
  • Gå aldrig i kælderen med Løkke
    Jun 20 2025

    Esben og Jakob er hjemme fra Folkemøde. Jakob har læst den nye bog om Lars Løkke Rasmussen og Mike Fonseca, og Esben har nærstuderet regeringens plan for afbureaukratisering. Og så vender de spørgsmålet om køn og repræsentation.

    Ugens emner i #dkpol:

    • Køn (10:16): Med afsæt i en debat, der opstod på Folkemødet, efter at Esben og Jakob igen kun havde mandlige anbefalinger med, tager de endnu en gang fat på spørgsmålet om køn. Her diskuterer de ansvar og muligheder – og et lille stykke musik, som Esben har taget med.
    • Kolde hænder (24:33): Antallet af administrative medarbejdere i staten stiger, og derfor har regeringen foreslået et flerårigt arbejdsprogram. Jakob gaber allerede, inden de når til emnet, men Esben lover, at det bliver spændende – for han har læst sig ned i papirerne og den plan, der faktisk skal nedbringe antallet.
    • Klovnebus (35:28): Hvad er prisen for et mandat? Og hvad har Lars Løkke gang i? Det undersøger Esben og Jakob med afsæt i den lækkede telefonsamtale mellem Løkke og Mike Fonseca, hvor Løkke igen forsøger at løse en personalesag selv.

    Efter sommerferien er løbeklubben tilbage den 8. august. Her starter vi igen foran Altinget på Ny Kongensgade 10 i København kl. 08.00.

    Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, og Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på Altinget

    Producer: Emma Klitnæs, podcastassistent


    Shownotes:

    • Jakobs anbefaling: Magtudredningens bogserie fra Aarhus Universitetsforlag
    • Esbens anbefaling: Interview med Leah Downey i Past Present Future

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Show More Show Less
    58 mins
  • Mette Frederiksen er party killer in chief
    Jun 13 2025

    Esben og Jakob er live fra årets Folkemøde i Allinge på Bornholm. De taler om Den sorte svane, der har udviklet sig til et kinderæg af skandaler. De prøver at finde ud af, hvorfor Mette Frederiksen er så pessimistisk på fremtidens vegne – og så er der quiz med publikum.


    Ugens emner i #dkpol:

    • Nye afsnit af Den Sorte Svane er strøget til tops på den danske nyhedsdagsorden (08:54): Esben og Jakob vender de to nye afsnit, der blandt andet viser et muligt justitsmord, hvor politifolk i NSK hjælper Amira Smajic til at klare frisag i en svindelsag.
    • “Party-killeren” Mette Frederiksen (20:51) siger i et nyt interview med Ugebrevet Mandag Morgen, at hendes generation fik “de bedste år”. Esben hiver fat i en tysk sociolog og Jakob vil en tur forbi USA i starten af 10’erne - for kan det virkelig passe, at de bedste år er bag os?
    • Og til sidst er det quiz-tid (29:58): Kan Esben huske årstallet for de største begivenheder i sine egne barndoms-år: firserne? Jakob og Esben quizzer med hjælp fra publikum.

    Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, og Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på Altinget

    Producer: Mathilde Brieghel, podcastassistent

    Shownotes:

    • Esbens anbefaling: Tom McTagues portrætinterview med Keir Starmer i New Statesman
    • Jakobs anbefaling: Henrik Sass Larsens bog ”Tilbageslag”

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Show More Show Less
    50 mins
  • Blå blok forsøger at binde Messerschmidt til masten
    Jun 6 2025

    Esben og Jakob ser på, hvorfor vi kan bruge så mange milliarder på oprustning, uden der kommer mere politisk slagsmål om det – og hvor længe det kan blive ved. De taler om ugens partilederdebat på DR, som ikke mindst være mærkelig fordi regeringsledelsen udeblev, og så ser de på Morten Messerschmidts færd i dansk politik og en tur til nationalkonservativ konference i Ungarn.


    Ugens emner i #dkpol:

    • Oprustning (12:31): Mette Frederiksen foreslår, at Danmark skal afsætte fem procent af BNP om året – svarende til 90 milliarder kroner – til oprustning. Esben og Jakob ser på argumenterne, både set fra vælgernes perspektiv og fra Christiansborg, for hvorfor vi skal bruge så mange milliarder på massiv oprustning.
    • Messerschmidt (29:41): Dansk Folkeparti går frem i meningsmålingerne – men hvad vil Morten Messerschmidt egentlig? Esben har set hans seneste tale fra folketingssalen, mens Jakob har set den, han for nylig holdt i Ungarn.
    • Mærkelig partilederdebat (42:38): På DR blev der holdt partilederdebat, men regeringsledelsen udeblev – måske fordi de havde vigtigere ting at tage sig til. Esben og Jakob diskuterer, hvorfor debatten blev så mærkelig, og Jakob gennemgår de fire aspekter, der ifølge ham kan gøre en regering upopulær.


    Fredag den 13. juni løber løbeklubben for sidste gang i denne sæson og får samtidig Folkemøde-debut. Turen starter kl. 07.30 foran Grønbechs Hotel i Allinge.

    Efter sommerferien er løbeklubben tilbage 8. august. Her starter vi igen foran Altinget på Ny Kongensgade 10 i København kl. 08.00.

    Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, og Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på Altinget

    Producer: Emma Klitnæs, podcastassistent

    Shownotes:

    • Jakobs anbefaling: Mikkel Borris bog Forstyrret – en nekrolog over internettet
    • Esbens anbefaling: Duncan Weldons essay Why liberal democracies wins total wars
    • Altingets nye klimapodcast Aftryk

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Show More Show Less
    1 hr and 2 mins
No reviews yet